Folkekirkens Nødhjælp

Den 2. søndag i marts er traditionelt dagen hvor vi går på gaden for at samle ind til ”Folkekirkens Nødhjælp”. I 2019 blev resultatet af de 6 lokale indsamleres anstrengelser i forårsblæsten 5.346,50 kr i kontanter (samt en gasmønt, 50 eurocent, 4 stk 25 øre ) og anslået omk. 2.000 kr i mobilpay :-)

 

Tak til de mange i Torslunde sogn der bakkede op om indsamlingen som var målrettet udfordringerne med klimatilpasning i de lande der er aller hårdest ramt. Tilpasninger der f.eks. gør befolkningen i de områder i stand til at etablere nye indtægts- og fødekilder når tørke eller oversvømmelse slå det eksisterende livsgrundlag i stykker.

 

I 2020 er der igen indsamling og da Torslunde sogn, trods et af landets mindste, faktisk rækker fra godset ”Barfredshøj” på Torsbrovej til børnehuset ”Elverhøj” i Ishøj Landsby er der brug for en del indsamlere.

Hvis du har lyst til at melde til til nogle timers gå eller cykeltur med indsamlingsbøssen - eller en kort eller længere tjans ved indgangen til det lokale supermarked på Torslundevej - så er der løbende tilmelding hele året så vi kan blive klar igen til søndag den 8. marts 2020.

Interesserede kan henvende sig til Helle på,

hellegram@ishoejby.dk   Tlf. 5133 0702