Pilgrimsvandringer i Torslunde og omegn

I år vandrer vi den 25. august 2020 kl. 8.00 fra Torslunde Kirke. Vi har endnu ikke aftalt den eksakte rute, men det bliver i nærområdet.

Som sædvanlig vil vi tage udgangspunkt i de syv pilgrimsord: langsomhed, stilhed, frihed, enkelthed, bekymringsfrihed, fællesskab og åndelighed. Og vi vil lægge op til refleksion over et eller flere af disse ord. Vores vandring vil være delt op i flere strækninger afbrud af en pause; en eller to af strækningerne vil vi gå i stilhed.

Pilgrim kommer af ordet peregrinus, som betyder fremmed på latin. Som pilgrim går man traditionelt mod det ukendte, hvor man er fremmed. Man kan have et indre og et ydre mål. Det indre mål kan være at komme væk fra en hektisk hverdag, det ydre kan være at gå en bestemt strækning. Uanset hvem du er og hvorfor du går med, kan vandringen og mødet med de andre pilgrimme give dig en god åndelig oplevelse.

 

Ud over pilgrimsvandringen har vi planlagt nogle refleksionsandagter:

Søndag den 22. september kl. 17.00

søndag den 27. oktober kl. 17.00

 

Nærmere oplysninger om årets pilgrimsvandring og refleksionsandagterne kan du læse på Torslunde Kirkes hjemmeside.

 

7 pilgrimsord fra Maribos Pilgrimshus

 

Langsomhed:

Jeg er som en skildpadde

Har ikke travlt.

Jeg tager hvert skridt

Minut for minut

Mærker mine fødder

Føler mig rolig

Jeg sanser og ser alt

Som er omkring mig

Jeg giver helt slip på at skulle nå noget i en fart.

  

Stilhed

Stilheden er min kilde

Mit inderste rum

Deri finder jeg al værens urgrund

Stilheden er som et helligt rum

Alt som er vigtigt

Finder sin form i det uberørte

I stilheden kan jeg høre og sanse det væsentlige

Jeg kan ånde frit, uden bekymring

 

Frihed

Jeg er et frit menneske

Som er vandret ud for at finde nye livsveje

Hvor fører vinden mig hen?

Hvad er det, universet vil, at jeg skal gøre?

Kan jeg leve frit uden at være bundet til noget?

Hvor vil friheden føre mig hen?

 

Enkelhed

Jeg har ikke mange kilo på ryggen

Jeg vil vandre, let og ubesværet

At pakke min rygsæk er et symbol på mine livsværdier

Hvad er det, som virkelig betyder noget i mit liv?

Hvad kan jeg undvære?

Hvad har jeg ikke brug for?

Hvad er absolut mest vigtigt for mig?

 

Bekymringsløs

Jeg vil vandre som et frit menneske

Være let som en gummibold

Glæden synger i mit hjerte

Hvordan kan jeg løfte dagligdagens byrder af mine skuldre?

Hvordan kan jeg både være opmærksom på alt, som sker i verden

Og samtidig være bekymringsløs?

 

Fællesskab

Jeg er aldrig alene på vejen

Altid møder jeg andre, som længes efter det samme som jeg.

Vi er fælles om at dele det væsentlige.

Uden hinanden overlever vi slet ikke.

På vandringen mærker vi, hvad andre betyder for os.

Vi lærer at dele livets dybeste gave.

 

Åndelighed

Ingen er nogensinde alene.

Vi er skabt ud af ånd, båret af ånd.

Vi ånder og lever i noget, der er større end os.

Selve livet trækker sin ånde i sig.

Den vandrende er indfoldet i livets store kosmos.

Når jeg ser op i mørket og opdager mælkevejen,

Ved jeg, hvor lille jeg er.

Bare en enkelt stjerne på himlen.

Pilgrimskoordinatorer er:

Jytte Ioannou, frivillig ved Torslunde kirke

tlf. 3035 9013 mail: ji@ishoejby.dk

 og 

Leila Barasinska, kontaktperson ved Torslunde menighedsråd

tlf. 4033 2802 mail: lbara@sol.dk