Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

 
 

Sangaften/foredrag i Torslunde kirke tirsdag den 10. marts kl. 19.30 med Peter AG

Billetsalget er skudt igang til populær
Sangaften/foredrag i Torslunde kirke tirsdag den 10. marts kl. 19.30 med Peter A.G.
der vælger sine favoritsange fra salmebogen og højskolesangbogen. Han fortæller om sangene, sin tro og sit liv og så synger vi sammen. Kirkens organist akkompagnerer på klaver og orgel til fællessangen.
Der er 100 billetter á 125,-kr stk. til salg på:
https://billetto.dk/e/sangaften-i-torslunde-kirke-med-peter-ag-billetter-395227/

Det er først til mølle, så hvis du vil være sikker på at komme med så køb din billet nu.
Der vil være en pause i midten og mulighed for at købe drikkevarer.
Dørene åbnes kl. 18.30. HUSK Billetter der vil blive scannet.
Peter A. G. Nielsen er sanger og sangskriver. Gennem 30 år frontfigur i rockgruppen GNAGS.

Læs mere om Peter AG på:
www.facebook.com/peteragdk
www.peterag.dk

Forårskoncert i Torslunde kirke lørdag den 9 maj kl. 15.00 med Ezaki/Dragsted Duo

Klassiske perler fra dansk-japanske violinist Bettina Ezaki og pianist Laurids Dragsted. 

Denne dag vil der være musik af blandt andre: Brahms, Ravel, Chopin, Schubert, Bach.

Ung talentfuld duo med mange musikalske landvindinger i bagagen. Uddannet ved Det Kongelige danske Musikkonservatorium og turnevirksomhed med: Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester, Caroline Henderson, Rasmus Seebach, Hanne Boel, Poul Krebs, Rod Stewart og mange andre. Der er gratis adgang.

Koncert i Torslunde kirke lørdag den 19. september kl. 14.00 med Søvilla Jazzband

Søvilla Jazzband består af Jazzmusikere, som alle er kendte fra den danske jazzscene. I denne kombination er det i et godt mix af Dixie, Swing, Jive, Blues, Funky NO, med hovedvægten på New Orleans Jazz.
Søvilla Jazzband er på kort tid blevet et kendt orkester på mange spillesteder, også uden for de traditionelle jazzspillesteder, og ikke ”kun” for jazzkendere, men for et bredt publikum, som elsker musik.
Søvilla Jazzband består af Lars Grangaard, saxofon, klarinet og sang. Morten Hertz, trombone og sang. Marko Martinovic, piano. Lars M. Nielsen, kontrabas, elbas. Henrik Holst Hansen, trommer.
Søvilla Jazzband leverer et bredt repertoire og altid med et stort musikalsk overskud og udadvendt engagement. Kom og syng med Søvilla Jazzband denne dag i Torslunde kirke hvor der vil være et sanghæfte til publikum så alle kan synge med.